ØRNHØJ LOKALARKIV
 






 

Ørnhøj høj, som har givet navn til byen, ligger til venstre, lidt bag kirken. Den er er markeret med en sten. Højen er ca. 75-77 meter over havoverfladen. Egentlig skulle stationsbyen have heddet Halkjær - men det navn var brugt andet sted...

 

Arkivet

Slægtsforskning

Byens huse

Bestyrelsen

Info

Har du arkivalier?

          Om Ørnhøj



Arkivet fortæller om Ørnhøj, før den blev til en by.

Forord

I efteråret 2017 modtog arkivet en del materiale af forhenværende arkivleder Thorkild Munk, idet han flyttede fra sit hus til en pensionistbolig. Samtidig gav han tilladelse til benyttelse dele heraf i uddrag eller i samlede publikationer.
Nedenstående er uddrag af et oplæg holdt som en hjemstavnsaften i 1970, hvortil der blev vist lysbilleder.


Ørnhøj var dengang ikke ældre, end at der stadig var folk, der kunne huske det første hus, der blev bygget.
Det var derfor muligt at udrede byens historie ved at snakke med de ældre folk, som havde levet hele deres liv her. For at samle stof til denne nævnte hjemstavnsaften talte tidligere arkivleder Thorkild Munk med en hel del ældre, som fortalte, hvad de kunne huske fra deres barndomstid, eller hvad de havde hørt deres forældre fortælle. For at disse oplysninger ikke skulle gå tabt blev de nedskrevet. Det er nogle af dem, vi har samlet her.
Når man i dag kender Ørnhøj som en driftig by med ca. 700 indbyggere + opland, kan det være vanskeligt at forestille sig, at der på det sted, hvor byen ligger, for omkring 140 år siden kun boede 6 familier.

Men i 1878 lå der altså kun seks gårde her, hvor Ørnhøj by ligger i dag. Og hvilken gårde/familier var det:

  • Nedergaard, Hovedgaden 1
  • Store Halkjær, Halkjærvej 19
  • Bakhus, Raunsbjergvej 4
  • Lille Halkjær, som lå i Vadsdalen, nu Torstedvej 2
  • Poul Nielsens ejendom, Hovedgaden 8
  • Erlandsens ejendom, mellem Hovedgaden og Banevænget (DLG)



Nedergård, Hovedgaden 1
Nedergaard ejedes i 1878 af Mads Enevoldsen. Han stammede fra Aadum, men var kommet hertil som smed og boede et sted østen for Askov skole. Her lærte han Thomas Kristensen datter, Ane Kirstine at kende, de blev gift og købte Nedergaard. I 1894 overtog Mads og Anes eneste søn gården. Han hed Thomas og var gift med Kristine Svendsen fra Skråstrup. Thomas døde i 1930, og Kristine drev gården i et par år, inden hun afstod den til sønnen Mads, som var gift med Kirstine fra Pøl. De drev gården til 1968, hvor de afstod den til sønnen Knud, gift med Birgitte. I 2013 blev Nedergård solgt til Helle og Karsten Riisberg.


Nedergaard.

Store Halkjær, Halkjærvej 19
Store Halkjær ejedes af Chr. Lindbjerg. Han stammede fra Gjellerup og var gift med Karen. Hun kom fra Ølgryde og var enke efter Andreas Madsen, som var søn af Mads Lauridsen, der havde købt Store Halkjær i 1812.
Efter Chr. Lindbjergs død overtog datteren Kirstine og hendes mand Anton Madsen Store Halkjær. I 1930 overtog sønnen Lindbjerg Halkjær, gift med Nielsine, ejendommen. Deres søn Anton Halkjær overtog i 1966 Store Halkjær. Han var gift med Mary Holmgaard Pedersen. Efter deres død overtog sønnen Charles Store Halkjær.
 


Store Halkjær, ca. 1910.

Bakhus, Raunsbjergvej 4.
Bakhus lå på det sted der nu hedder Raunsbjergvej 4. I 1878 hed det ikke Bakhus men Halkjærhus, og ejeren hed Niels Madsen. Senere skiftede gården navn til Remmehus, det er først senere at betegnelsen Bakhus kom til. I 1890 hed ejeren Niels Chr. Pedersen. Han solgte i 1896 til Chr. Jensen fra Haderup, som igen solgte gården i 1902 til Mathias Andersen (Gartner). I 1911 solgte Mathias gården til Mads Raunsbjerg. Poul Madsen, som var hotelejer, købte gården i 1945. Den næste ejer hed Vilhelm Skovgaard, og drev hønseri på ejendommen. I 1959 købte Laurids Andersen ejendommen, allerede fire år efter solgte han den til Ejnar Pedersen fra Nøhr. Ejnar afhændede efterhånden jorden til kommunen og i 1969 var både jord og bygninger solgt til kommunen. Omkring 1970 blev bygningerne nedrevet. Ejendommen var ofte i folkemunde omtalt som "Mads Raunsbjergs ejendom”. I dag er vejen hvor gården lå, opkaldt efter Mads Raunsbjerg og hedder Raunsbjergvej - der er bygget parcelhuse på den tidligere ejendoms jorde.
 


Mads Raunsbjergs ejendom.

Lille Halkjær, lå tidl. Vadsdalen 6, blev udflyttet, ligger nu Torstedvej 2.
Lille Halkjær ejedes i 1878 af Niels Olesen, gården lå på dette tidspunkt nede i Vadsdalen omkring hvor nr. 6 ligger nu. I 1879 blev gården overtaget af sønnen Mourids Nielsen og samtidig udflyttet til sin nuværende plads Torstedvej 2. De gamle bygninger blev stående som aftægtsbolig for Niels Olesen,  efter hans død blev de beboet af forskellige lejere. Den sidste der boede i de gamle bygninger, hed Israel, det var vist engang i tyverne. Der lå resterne af huset hen som ruiner og blev senere fjernet.




Lille Halkjær, efter udflytning til Torstedvej 2. Fot0 fra 1948-52.

Poul Nielsens ejendom, Hovedgaden 8
Den femte ejendom fra den tid, altså 1878, havde vist ikke noget navn, i hvert fald har arkivet aldrig hørt den benævnt med navn. Den lå vesten for det nuværende Nedergaard, og nærmere betegnet lå den der hvor Hovedgaden 8 er i dag. Ejeren hed dengang Poul Nielsen. I 1897 blev denne ejendom mageskiftet med Nedergaard. Disse to gårde havde ligesom Bakhus deres jord beliggende i en smal stribe næsten helt ned til Fuglkjær å, hvilket ikke var så praktisk. En anden grund til mageskiftet skulle have været, at der var nabostridigheder mellem Mads Nedergaard og Poul Nielsen. I hvert fald skiftede man således at Nedergaard fik den søndre ende af begge gårdes jorde. Poul Nielsen byggede en ny gård i den nordlige ende af begge gårdes jorde, det er den gård vi i dag kalder for Godthåb, og som ligger Skjernvej 221. De gamle bygninger på hovedgaden blev senere nedrevet..


Godthåb 1962.

Erlandsens ejendom, Banevænget 12.
I 1880 kom der en familie mere her til egnen, det var en mand fra Ulfborg, der hed Lars Jensen og som stammede fra Vester Refsgaard i Ulfborg, hans kone Else stammede fra Ebbensgaard i Ulfborg. Lars Refsgaard som han kaldes, købte jord fra Store Halkjær, og byggede den gård som tidligere kendte som Erlandsens ejendom. Bygningerne er nedrevet og på grunden ligger i dag Vestjysk andel (DLG)


Der boede i 1896 altså stadig kun 6 familier, på det sted hvor Ørnhøj by senere vokser op.
 

Her var således ingen handel eller håndværk, der var ganske vist en købmand i Grønbjerg, men i almindelighed må man regne med, at beboerne her i den nordre side af Nørre Omme sogn, har lagt deres handel i Holstebro - der har de også afsat deres dyr på markeder og solgt de produkter, der kunne blive tilovers.
 

Nedergaard Mølle.
I 1896 blev der taget et initiativ, som gav en ændring i forholdene. En kreds af landmænd sluttede sig sammen i et aktieselskab. De købte en brugt mølle, som de fik bygget om og stillet op i Nedergaard, samtidig blev der bygget et hus til mølleren.
Mølleren i Nedergaard, Peter Nielsen, begyndte ret hurtigt at drive lidt købmandshandel i den ene ende af møller huset, og det tog en sådan fart, at han allerede efter et par års forløb opgav at være møller og byggede et hus nabo til møllen og her indrettede han købmandsforretning i den ene ende og rugbrødsbageri i den anden ende. Der var beboelse i midten af huset.
 

I begyndelsen af det 19 århundrede blev der bygget yderligere tre huse i Nedergård. Der bosatte sig bl.a. en tømrer, en smed og en sadelmager. Der var nu ved at være en hel by i Nedergård.




Nedergård Mølle, ca. 1910.

Ørnhøj som stationsby.
Var jernbane ikke kommet ind i billedet, så var her uden tvivl kommet til at ligge en by, da den jo ville få en central placering ved et vigtigt vejkryds: Trehøjevej/Hovedgaden og Hovedvej 11.

I dag er der ikke mange som tænker på Ørnhøj som en stationsby. 15. november 1911 åbnede Ringkøbing-Nr. Omme banen og i 1920 kom linjeføringen til at gå gennem Ørnhøj. Samtidig skiftede banen navn til Ringkøbing-Ørnhøj jernbane, i daglig tale R.Ø.J. I 1925 blev banestrækningen forlænget til Holstebro, og fik nu navnet R.Ø.H.J.
Banen havde sin storhedstid især under 2. verdenskrig, hvor der blev fragtet megen brunkul. Senere begyndte busruterne, fragtmænd og privatbilismen at fortrænge banens eksistensgrundlag. Banen blev nedlagt 31-03-1961.




Hermed afsluttes uddraget af beretningen om Ørnhøjs tilblivelse, Ved henvendelse til arkivet vil der være mulighed for at læse teksten fra foredraget i sin helhed.

Fotografiet her under er fra ca. 1978. Der er stor forskel fra de seks gårde og byens udbredelse 100 år senere.

 


 


 

(Indgang fra) Søndervang 5, 6973 Ørnhøj - tlf. 42 40 28 30 - mail: arkivornhoj@herning.dk